Politisk Manifest

Gunnar Hellmund Laier, ph.d.

November 2020


Staten er en konstruktion, der skal beskytte og fremme værdiskabelse udfra den grundlæggende erkendelse at enhver højkultur og vækst er med udgangspunkt i: Først individet, dernæst familien og dernæst samfundet. Staten skal i sine mekanismer erkende, hvad den enkelte borger altid har haft svært ved at erkende, at mennesker er væsentlig forskellige afhængigt af kulturel baggrund og evner. De lige muligheder skal etableres gennem økonomiske incitamenter ikke gennem værdipolitik eller spekulationer i ændringer af det demografiske grundlag gennem masseindvandring og/eller segregering. Et menneske har ret til at stå udenfor enhver religiøs organisation uden at opleve repræsalier, ligesom et menneske har ret til egen krop og ejendom. Sidstnævnte står i et en-til-en forhold til privatlivets ukrænkelighed, i særlig grad beskyttelse af egen bopæl, hvor borgeren har ret til uforstyrret af opholde sig og her kan beskytte sig selv og sin familie med udgangspunkt i naturretten.


Parlamentet og de nationale politiske enheder

Danmark bør fortsat have et et-kammer system, hvor Kongehuset står uden indflydelse på politiske beslutninger. De nordatlantiske mandater skal fjernes, og Grønland og Færøerne gives selvstændighed, med ønske om en placering uden for rigsfællesskabet for at mindske byrden på Kongehuset og Forsvaret. Regionerne skal opløses, gennem en strukturreform, hvor der dannes omkring 25 kommuner.


Politi

Politiet adskilles fuldstændigt fra Forsvaret eller Totalforsvaret, så politistyrken ikke som i dag selv er medvirkende til at generere kriminalitet af økonomisk og social karakter gennem blandt andet veterannetværk. Der skal opereres med positivlister med udløbsdato, så borgere offentlig kan klage over gener fra Politiet og Forsvarets netværk, og indføres lovgivning så borgere på positivlister kan få arbejde og uddannelse trods gener, medens borgere, der generes uden at være på positivlister skal kunne kræve økonomisk erstatning.
Terrorbekæmpelse på gadeniveau hører til i Forsvarets regi, hvor der oprettes en gendarmenhed.

PET skal underlægges en to-strenget ledelsesstruktur, så kontrol ikke tilfalder Rigspolitichefen, der er inhabil. Der skal dannes et bedre grundlag for justits indenfor Politiet og dets lederne skal forbydes adgang til Erfa grupper. Der skal åbent tales om, at rockerorganisationer som HA, Bandidos og Loyal to Famila er skabt på baggrund af militære kommunikationsmidler.


De ændrede vilkår letter arbejdet med at skabe en ramme for det danske samfund så fremmedkrigere og terrorister kan afvises og danske borgere, der generes af fremmede staters militære organisationer kan få hjælp og ikke danner subkulturer, der står i modsætning til det danske samfund eller intervenerer i konflikt med danske interesser.


Domstole

Magtens tredeling, der sikrer en fuldstændig adskillelse af lovgivende, udøvende og dømmende magt skal genindføres og teknologi, der sikrer dette, skal udvikles, så al kommunikation ved domstolene er formel og direkte, uanset psykologiske hensyn eller andre opfundne angreb på det demokratiske samfunds institutioner af blandt andet militær karakter.


Forsvar

Forsvaret skal professionaliseres, og værnepligten fjernes. Det skaber grundlag for et bedre internationalt samarbejde med en minimering af de negative konsekvenser for det danske civilsamfund. Forsvaret repræsenterer en kultur fuldstændig udenfor det civile samfunds mekanismer, og civilsamfundet skal derfor lettere kunne beskyttes mod nepotistiske kræfter opstået med udgangspunkt i Forsvarets netværk. Et ikke-professionelt Forsvar øger indvandringen, skaber grobund for nepotisme og politisk aktivisme af militær karat på både venstre og højrefløj, herunder aktivisme igennem transnationale organisationer som Greenpeace og Attack.

Specialenhederne bør indskrænkes til en organisationsenhed med et færre antal delinger, der ikke har en fast adresse på nogen kaserne. Der skal lukkes flere kaserner og militære anlæg, så der kan komme større investeringer i den kvalitet Forsvarets personel tilbydes. Udgifter til Søværnet skal ses i lyset af opgaver vedrørende overvågning af miljø og skibstrafik i danske farvande, hvilket betyder en reduktion. Flyvevåbnet skal understøtte specialenheder og kan på baggrund af økonomisk incitament varetage andre nationers suverænitet. Hæren har en kerneopgave med logistik og militærpoliti. Der er fortsat en fælles operationskommando, og ikke en specialoperationskommando. Der oprettes en international MP enhed til at varetage justits i forhold til specialenheder. Missioner med aktive kamphandlinger uden anvendelse af specialenheder skal nedprioriteres for at mindske negative feedback mekanismer i forhold til det danske samfund. Der bør sjældnere gives militære priviligier til tolke og andre medhjælpere. Med Grønlands selvstændighed står Danmark foran en betydelig mindskelse af forsvarsudgifterne, da der i forhold til indkøb af materiel ikke længere skal tages særlige hensyn. Et historisk eksempel er indkøb af nye jagerfly, hvor valget faldt på et for Danmark irrationelt valg. Siriuspatruljen nedlægges ligeledes. Hjemmeværnet og Civilforsvaret afskaffes, sidstnævnte opsplittes i en del, der kommer under Forsvaret og en del, der falder ind over services i relation til brand- og nødredningstjenester, der iøvrigt er privatiseret som i dag.

Forsvarets Efterretningstjeneste skal have en to-strenget ledelsesstruktur, med en civil ikke-politisk udpeget leder og en militær leder.


Uddannelsessystem

Det skal være lettere at undervise sit eget barn og danne forældreskoler og privat skoler. Der skelnes mellem friskoler og privatskoler. Der indføres flere prøver også i de mindre klasser, og der betales et større beløb til privat undervisning, der sanktioneres ved for dårlige resultater. Aggregerede resultater af prøver opgøres efter børns bopæl. Videnskabelig nysgerrighed skal skærpes gennem forøgelse af klassisk undervisning og færre tema-dage. Projektorienteret samarbejde med formelle redskaber og kombinatoriske spil skal på undervisningsplanen. Religionsundervisning skal indholde et tema om ateisme og religion som socialt presionsmiddel, faget skal ikke være valgfrit. Sløjd skal udgå eller gøres valgfrit og kunne erstattes af elektronik og programmering, ligesom det skal være muligt at følge fag på delte geografier, hvis ikke der er tilslutning på en lokal skole. Der undervises fra 9 til 17 med flere længere pauser og SFO systemet afskaffes.
Idræt skal tilbydes, så eleverne på tværs af geografier to gange om ugen har adgang til motion delvis efter eget ønske, så flere idrætsgrene kan afprøves, herunder atletik, svømning og skydning.


Arbejdsmarked

Der skal fortsat være valgfrihed i forhold til medlemskab af fagforeninger, men der indføres private forsikringer til erstatning af dagpengesystemet, og disse skal understøtte de behov et moderne menneske har på det internationale arbejdsmarked, herunder retten til at sige sit arbejde op uden økonomiske konsekvenser. Det giver en usikkerhed for arbejdsgiver, men gør samtidig arbejdskraften mere attraktiv. Forsikringer skal dannes på baggrund af lovkrav. Der indføres lovbestemt mindsteløn.


Sundhedsvæsen

Udgifterne til sundhedsvæsenet skal mindskes. Det skal erkendes, at der ikke er nogen privat sektor, så der ikke spekuleres i dobbeltarbejde og formelle administrative konstruktioner, der beriger enkelte medarbejdergrupper. Der skal indføres forsikringsprincipper, så borgerne lettere kan vælge frit, og der indføres betaling overalt ved udeblivelse. Udgifterne til psykiatrien, der skal adskilles fuldstændigt fra somatikken, skal halveres, og der skal være et offentligt opgør med blandt andet tidligere politisk betinget misbrug af psykiatrien. Psykiatrien er også præget af uvidenskabelighed og nepotisme, der dækker over endnu ikke udbredt viden om link til sygdomme som alzheimer og forskellige strukturelle problemer i det danske samfund, der giver basale problemer i forhold kost, søvn og sociale relationer. Psykiatriens fordærv, uvidenskabelighed og misbrug skal der oplyses om igennem folkeoplysningskampagner.

Der indføres endnu større afgifter på tobak og alkohol, hash og euforiserende stoffer skal fortsat være forbudt. Ligesom prostitution skal kriminaliseres ved lov. Det skal erkendes at sund adfærd styres af økonomiske incitamenter.


Religion

Der skal ikke være et bånd mellem Folkekirken og den danske stat. En person, der ikke er registreret i nogen religiøs forening, skal erklæres agnostiker eller ateist uden krav om medlemskab i nogen forening eller særinteressegruppe. Visse religiøse samfund og delorganisationer skal overvåges og følges nøje af hensyn til borgernes og statens sikkerhed, og der skal være åbenhed omkring dette, ligesom vi ser andre steder.


Social- og ældreområdet

Spekulationen i social elendighed skal mindskes. Forældre har og skal have mulighed for at have ansvaret for deres børn, med mindre, der opstår direkte voldelige dokumenterede relationer. Den stigende indvandring har øget presset på den danske kernefamilie, der også var grundlaget for det oplyste samfund og indførsel af grundskolemiljøet i Danmark. Skoler og øvrige politiske organisationer, skal ikke opdrage børnene og forældre skal stilles til ansvar for at opdrage og sikre børn den bedst mulige uddannelse. Kollektive miljøer skal overvåges, ligesom sekteriske miljøer skal kunne opløses.

Ældre skal i større omfang være dækket af privatforsikringer og ellers udliciteres pleje via sundhedsvæsenet efter behov. Folkepensionen afskaffes.


Skat og den finansielle sektor

Skatten på arbejde skal være progressiv, men med et langt større incitament for lavindkomstgrupper.

Skatter på finansielle transaktioner bør ikke etableres, idet det giver udlandet, herunder fjerne markeder en konkurrencefordel. Derimod er finansielle transaktioner naturligt styret af en række betingelser og love. Der indføres en borgerløn på størrelse med statens uddannelsesstøtte til gymnasieelever for at mindske administrative byrder og overgange mellem ung, arbejdsdygtig og ældre. Her i november 2020 er satsen ret præcist 1000 US dollar. Borgerlønnen skal svare til et udbetalt fribeløb i skatteteknisk sammenhæng.

Der oprettes statsligt bankvæsen, der skal understøtte personer på overførselsindkomster, hvilket er personer, der indenfor det sidste år har oplevet at være på overførselsindkomst. Kunder skal ikke være indskrænket til personer uden ejendom og formue. Dette for at mindske spekulation og social pression med religiøse, politiske og økonomiske incitamenter, som en beskyttelse af både unge og ældre.

En statsligt drevet bank skal arbejde udfra målsætningen om at forhindre tab for enkelt personer, og er dermed sat udenfor konkurrence med den private finansielle sektor styret af en række regler for kundeforhold. En ressourcerig person, der lader sig forsørge på offentlig indkomst udtrykker således, at han/hun ikke ønsker eller evner at styre formueskabende aktiviteter, og kan dermed blive kunde i den statsligt ejede bank, men mister en fordel, der fortsat vil være i privat sektor, der tvinges til en skarpere konkurrence. Borgerens formue vil i skiftende perioder generere provenue til både det offentlige og private virksomheder. Den statsligt ejede bank er ikke tvunget til at kompensere for blandt andet inflation eller etablere en særlig gunstig indlånsrente, ligesom pensionsordninger, kreditforeningslån, kapitalpension og lignende fortsat skal være fuldstændig indskrænket til privat sektor. En betingelse for at benytte den statsligt ejede bank kan være nedlæggelse af konti i privat regi og administration af andre finansielle aktiver samt depoter herfra. Der er således blandt andet tale om, at banken skal kunne foretage finansieringer og refinansieringer med brug af private finansielle produkter.


EU

Danmark skal være en del af EU, der skal arbejde i tre hastigheder, hvor en del fungerer med fælles mønt, fælles militære enheder og en anden fungerer som et indre marked. EU skal optage flere østeuropæiske lande, men afvise Tyrkiet og også arbejde aktivt for Tyrkiets udmeldelse af NATO. Der skal etableres et nyt forsvarssamarbejde, der erstatter NATO, men er forankret I samarbejdet mellem USA, EU, Canada, Australien, New Zealand og Japan med samarbejdsaftaler med Grønland, Taiwan og en serie andre smånationer.